Åbner 1. april 2025
Vi har selv designet to minihuse, som er bygget delvist efter tiny-house princippet – hvilket vil sige at vi har gjort meget ud af en funktionel indretning på kun 54m2 i to plan.
Husene er bygget som passiv-huse, hvilket vil sige at de er opvarmet af solens stråler – der vil dog være en lille brændeovn til at supplere med på de kølige aftener og i efteråret/vinteren.
Husene et indrettede med et stort køkken/alrum, separat badeværelse i underetagen med toilet og bruser.
En lille trappe fører op til hemsen, hvor der er en stor dobbeltseng under et stort panoramavindue, så man kan nyde den kulsorte nattehimmel og stjernerne. På hemsen er der et separat toilet med håndvask.
Udendørs er der en stor terrasse med havebord, 4 stole og gasgrill.