Langø – en skjult perle på Lolland
Det maleriske fiskerleje Langø ligger på det yderste Vestlolland. Her bor omkring 300 langøboere tæt på himmel og hav ved indsejlingen til Nakskov Fjord.
Med hav på tre sider og højt til himlen finder ud et helt specielt lys, og du bliver fra første færd slået af den ro og idyl, der hersker i det lille fiskerleje med de gamle fiskerhuse og aktive stejlepladser.
På en gåtur langs havnen kommer du tæt på livet, der leves her med lystbåde, fiskerjoller og lidt større fartøjer, der lander frisk fisk til restauranter i København, men også til af og til har åbent for salg fra havnens fiskeriudsalg.
Har du ikke lyst til selv at tilberede de lokale fiskeres fangst, så byder Restaurant Langø Grill og Fiskebar indenfor til spændende fiskeretter og andre lokale specialiteter.
Fra havnen er der udsigt til Nakskov Fjord og øen Enehøje, hvor den legendariske polarforsker og eventyrer Peter Freuchen i en årrække boede og drev landbrug. I dag kan øen besøges med Postbåden, der stævner ud fra Nakskov.
Langø er også et godt udgangspunkt for at studere den lollandske natur og de mange spændende seværdigheder, øen kan byde på – til fods, på cykel, motorcykel eller bil.
Langø ligger midt på Danmarks længste digecykelsti, Langs Fjorden